Hotri Storkøkken A/S

Skip to Main Content »

Search Site

You're currently on:

Hotri Storkøkken leverer storkøkkenudstyr
til nyt produktionskøkken på Sølund Plejecenter!

Danmarks største plejehjem, Sølund, som ligger ved Sortedamssøen på Nørrebro, kan i dag ikke selv levere den mad, det har brug for. Alle varme måltider bliver derfor leveret fra Centralkøkkenet i De Gamles By. Med beslutningen om at bygge et storkøkken på Sølund, ændres der på det.

Fremtidssikret køkken
På Sølund har man brug for at kunne levere 425 dagskoster, som består af morgenmad, frokost, mellemmåltider og aftensmad. Derudover kommer der ca. 200 spisende gæster til aktivitetscentret og caféer m.m. Derfor vil man nu ombygge køkkenet med midler fra Kick-Start-København.

Køkkenet bliver indrettet sådan, at man fremtidssikrer produktionen af mad af høj kulinarisk kvalitet, der både er ernæringsrigtig og opfylder kostpolitikken i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Københavns Kommunes økologimål.

Ingen dåsemad på Sølund
Sølunds nye storkøkken får en bager- og grøntafdeling, så det ikke er nødvendigt at købe varerne som halv- eller helfabrikata. Det er også en vigtig faktor i den stigende grad af specialkost til f.eks. diabetikere og ældre med tygge/synke besvær.

Godt arbejdsmiljø
Køkkenet bliver indrettet, så personalet tilgodeses bedst muligt. Arbejdsrutiner skal foregå så gnidningsløst som muligt med hensyn til ergonomi, transport, arbejdsgange, varehåndtering/levering og servicehåndtering.

En del af kælderarealet bliver eksempelvis inddraget til bager- og grøntafdelingen, så tunge varer modtages i kælderen og derved skal transporteres og løftes mindst muligt. Samtidig begrænser man belastningen på elevatorerne, som er en flaskehals i produktionen. Ved at flytte de tunge opgaver ned i kælderen skaber man plads til madlavning i stueplan, hvor der er begrænset plads til rådighed.

Ombygningen forventes færdig i begyndelsen af 2012.