Kølebordet
– et omdrejningspunkt i det professionelle køkken
Hygiejne og arbejdsmiljø er vigtige faktorer i det professionelle køkkens hverdag. Ikke kun af pligt, men især fordi det er et spørgsmål om kvalitet og
arbejdsglæde.
Der er mange kilder til kvalitet og arbejdsglæde. Det starter med køkkenets medarbejdere, deres viden og erfaring.
Derefter handler det om gode råvarer og indretningen af køkkenet – det fysiske rum og inventaret.
Et kølebord er frem for alt en arbejdsplads. Derfor indtager bordet ofte en central placering i køkkenet.
Foruden opbevaringsfunktionen er aktiviteterne omkring bordet koncentreret om arbejdsgangen fra klargøring af råvarer, over tilberedning til anretning og portionering af retterne.
Disse opgaver kalder på løsninger der fungerer i hverdagen – til glæde for fødevarehygiejnen og
arbejdsmiljøet.