Danske Morten Falk fik en 10. plads ved årets uofficielle VM for kokke, Bocuse d’Or.
Morten Falks retter fik en god modtagelse hos dommerne, hvilket sikrede ham point til en fin 10. plads ud af de 24 lande.
“Det har været en kæmpe oplevelse at være med til Bocuse d’Or. Konkurrencen var ekstrem hård i år, og jeg må konstatere, at jeg var oppe imod nogle meget dygtige kokke. Jeg havde selvfølgelig håbet på et bedre resultat, men jeg synes, at vi leverede en indsats, som vi godt kan være bekendt”, siger Morten og fortsætter:
“Det har været sjovt at være med til denne prestigefyldte konkurrence og en stor udfordring at lave mad i en hal, der er fyldt med flag, jubelbrøl og skrigende tilskuere – nærmest som var det en håndboldkamp. Jeg vil gerne sige en kæmpe tak til mit team, sponsorer og alle dem, der har støttet mig undervejs.”
USA løb med guldet foran Norge, som tidligere har vundet fem gange, og Island fik bronze.
Bocuse d’Or konkurrencen holdes hvert andet år i Lyon i Frankrig. Her dyster de 24 lande, der blandt andet
har kvalificeret sig gennem den europæiske udgave af konkurrencen: Bocuse d’Or Europe.
Island fik bronze, Norge sølv og USA løb med guldet.
Morten deltog i konkurrencen med følgende menu:
Forretten: Rødbede, svampe og persille
Bagt rødbede med bornholmske sennepskorn
Syltede gule beder fyldt med peberrods emulsion
Puff af malt, persille pure og koreansk hvidløg
Oblatter af rodfrugter
Bouillon på svampe tilsmagt med bagt hvidløg og aromatiske urter
Hovedretten: Bressekylling og Blå hummer
Hel farseret kylling fra Bresse
Braiserede lår, morkler og citrontimian
Hummerpølse med sennepskorn fra Bornholm ”en vessie”
Indmadsmousse på toast marmoreret med sorte trøfler
Samsøkartofler i tærte med champignonsgelé
Syltede løg med dansk friskost og urter
Sauce Jubilé
Hummer og bressekylling emulsion
Mortens fad på vej rundt til dommerne
Læg en kommentar