Hos Hotri Storkøkken er kvalitet og erfaring blandt nøgleordene, og netop derfor er det også oplagt, at virksomheden er blandt sponsorerne ved den mest prestigefyldte, gastronomiske konkurrence, Bocuse d’Or – også kendt som det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst.

Prestigefyldt konkurrence med gode danske resultater

Dansk madkultur er mange steder i udlandet anerkendt for at være både trendsættende og innovativ, og når dette kombineres med de mange dygtige kokke vi har, er kimen lagt til gode resultater ved den prestigefyldte konkurrence, Bocuse d’Or. Og det er netop, hvad Danmark har opnået gennem årerne. Konkurrencen har nu eksisteret i mere end 30 år, og Danmark er det land, der har opnået 4. flest placeringer gennem årerne kun overgået af lande som Frankrig, Norge og Sverige.

Bocuse d’Or sætter fokus på kokketalenter

Gastronomiens Olympiske lege, som Bocuse d’Or også ses som, blev startet af Paul Bocuse i 1987. Han ønskede med konkurrencen at sætte fokus på kokketalenter, og i dag er konkurrencen blandt de mest prestigefyldte for kokkene at hente medaljer ved. Konkurrencen afholdes hvert andet år, og de 24 deltagere bruger måneder på at forberede sig til den intense konkurrence, så de er i stand til at yde deres allerbedste, når de skal fremstille retter baseret på råvarer udvalgt af Poul Bocuse selv.

Hård kvalifikation til Bocuse d’Or

Inden de 24 finalister er klar til den to dage lange finale, som næste gang finder sted i Lyon i januar 2019, skal de først kvalificere sig via de regionale konkurrencer. Her deltager Danmark i den europæiske finale Bocuse d’Or Europe i Torino i juni 2018. Vinderne af den europæiske finale går videre til den endelige finale, så der står meget på spil for de 20 semifinalister.

Kenneth Toft-Hansen, Svinkløv Badehotel er Danmarks kandidat til den europæiske semifinale

Danmark har allerede fundet kandidaten til den europæiske semifinale. Kenneth Toft-Hansen løb med sejren, da han sammen med 5 andre kokke konkurrerede om den eftertragtede plads. Kenneth er ikke uprøvet i Bocuse d’Or sammenhænge. I forbindelse med konkurrencen for 2 år siden opnåede han en sølvmedalje ved semifinalen og fik en flot placering som nummer 6 ved den endelige finale. Kenneth Toft-Hansen er stolt af, at han endnu en gang skal repræsentere Danmark ved Bocuse d’Or, og der er kun tilbage at ønske, at han kan forsvare og måske endda forbedre den flotte placering fra tidligere.

Se Bocuse d’Or ovnen her: https://shop.hotri.dk/maerker/convotherm.html