MADBEGEJSTRING OG ARBEJDSMILJØ HÅND I HÅND  

Hotri leverer funktionelle, rengøringsvenlige og energibesparende køkkenløsninger til danske skoler og børneinstitutioner. 

Hotri har siden 2003 projekteret og indrettet over 130 professionelle køkkener i børne-institutioner. Tusindvis af børn bespises hver dag til frokost, og fra personalets side er der fokus på køkkenets funktionalitet og ergonomi. Det skal være intuitivt nemt for køkkenpersonalet at kaste sig over køkkenopgaven, der består i at tilberede eller portionere og servere næringsrigtige måltider.

Personalets trivsel smitter af på børnene
Hensynet til børnenes sundhed og madbegejstring må dog ikke skygge over personalets ret til hensigtsmæssigt arbejdsmiljø. Personalets trivsel smitter af på børnenes velbefindende. Med 30 års projekterfaring og førende producenter i ryggen, er Hotri’s konsulenter rutineret i at sammenfatte teknologi, ergonomi og personalets virkelighed i et arbejdsflow, hvor der kompenseres for uhensigtsmæssige arbejdsgange. Det skal være nemt, sikkert og enkelt at håndtere bespisningen af institutionens børn.

Ergonomi og flow-strategi
En gennemtænkt flow-strategi og tekniske løsninger vil i de fleste tilfælde kunne sikre arbejdsgange, der gør det enkelt, let og tilgængeligt at tilberede dagens måltid. Hæve-/sænkbare stålborde, konvektionsovne med automatisk rengøring og Press&Go, hætteopvaskemaskine med kondensat er eksempler på løsninger, der gør det nemt at få succes som køkkenansvarlig.

Fødevaresikkerhed
Som i andre professionelle storkløkkener er fødevaresikkerheden i fokus. Varme retter skal være varme, når de serveres, kolde retter kolde! Hotri har særlig kompetence, når det gælder om at opbevare og håndtere fødevarer så der leves op til lovgivning på området.

Hotri tilbyder at udarbejde et konkret forslag til dit institutionskøkken. Kontakt os gerne for et møde.