Kort om madskolen SMAG

Madskolen SMAG på Kalvebod Fælled Skole er et produktionskøkken med vidtrækkende ambitioner. Målsætningen er, at 80% af skolens elever skal benytte sig af skolemadsordningen. Skolen, der stadig er ny, rækker kun op til 4. klasse, men udvides med et nyt klassetrin hvert år. I øjeblikket bespiser SMAG cirka 300 af skolens 500 elever, men har kapacitet til at rumme yderligere 165. Det er frivilligt at lade sig indrulle i madskoleordningen, men alle elever inddrages i madproduktionen i og med at de en uge ad gangen hjælper til i køkkenet i små, skiftende hold omkring frokosttid. Køkkenet er 95-96% økologisk og madplanen skifter hver uge, men udformes altid med henblik på at der skal være vegetariske valgmuligheder. Sundhed og maddannelse er i fokus, og målet er at gøre eleverne nysgerrige på deres madvaner og lære dem sunde kostvaner. Lærere og pædagoger spiser ved frokosttid sammen med eleverne som et led i arbejdet med deres maddannelse og det at udvikle en god måltidskultur.

Det er ikke kun maden, der er bæredygtig – det er udstyret også

HOTRI har stået for SMAG-køkkenets indretning og levering samt montering af alt udstyr. HOTRI har desuden produceret rullemateriel og borde til køkkenet. Vi har stor erfaring med at indrette madskoler, og står klar til at hjælpe andre kommuner med tilsvarende opgaver. Københavns Kommune har valgt udstyr af højeste kvalitet, med fokus på

energiforbrug og økonomi – eksempelvis A-mærkede køleskabe med markedets laveste energiforbrug fra GRAM samt Convotherm-højkvalitetsovne ligeledes med lavt energiforbrug (Energy Star-certificeret). Mette, der er kok hos SMAG, viser i denne video rundt i madskolekøkkenet.