Højteknologisk centralkøkken til økologisk skolemad
EAT-Køkkenet er, med sine 3.000 m², et af Danmarks største økologiske storkøkkener. Køkkenet producerer skolemad til folkeskoler i København og håndterer dagligt op til 12.000 portioner. Det er et af de største projekter, vi har leveret produktionsudstyr til.
Kunde
Bygherre
Leverance
Omfangsrig med både standard- og specialbyggede produkter
Størrelse
Ca. 12.000 daglige portioner af skolemad
Placering
Valby ved København

Når skolemad bliver til madskole
EAT-Køkkenet er et centralkøkken, der hver dag leverer skolemad til cirka halvdelen af folkeskoleeleverne i Københavns Kommune. Ude på skolerne findes EAT-boder, hvor en EAT-medarbejder og en gruppe elever tilbereder og anretter skolemaden i fællesskab.
Rene råvarer og højere kvalitet
EAT-Køkkenet prioriterer friske råvarer og minimal brug af halvfabrikata. Køkkenet ønsker at producere det meste selv og har fx investeret i en pastamaskine, en frikadellesteger og deres eget bageri. Det giver bedre kvalitet og god mening.
Fremtiden for skolemad
EAT-ordningen er med til at styrke både læring og madglæde. Hotri vandt udbuddet om at stå for projektering og levering af EAT-Køkkenets omfattende produktionsudstyr, og vi forestiller os, at denne form for madskole-ordning tegner fremtiden for skolemad i Danmark.

Tørremaskine
Specialudstyr til EAT-Køkkenet
Som storskalakøkken har EAT brug for at optimere arbejdsprocesserne. Derfor udviklede vi en tørremaskine til grøntsager i samarbejde med JOM A/S. Maskinen står i forlængelse af en anden køkkenmaskine, der vasker grøntsager. De våde grøntsager transporteres videre til tørremaskinen, der blæsetørrer grøntsagerne via luft.

Gryde til køling
Specialudstyr til EAT-Køkkenet
Denne gryde har vi udviklet sammen med Jøni A/S. Gryden er beregnet til at holde desserter som fx koldskål kolde. Den har et specielt nedkølingssystem, der benytter glykol. Kølingen er CO2-venlig og hjælper med til, at EAT kan overholde reglerne for fødevarehygiejne.

Kølesystem
Lavere energiforbrug hos EAT
Det er vigtigt at tænke energiforbruget ind i driften af et storkøkken. Derfor udviklede vi et fælles kølesystem til EAT, der både rummer plads til sous vide-kar, kølekar og koldgryder. Det giver EAT et langt bedre energiforbrug end tre separate kølesystemer.

Kartoffelskræller
Bedre ergonomi hos EAT
En anden faktor, der er vigtig i et storkøkken, er ergonomi. Kartoffelskrælleren fra Nilma er fuldautomatisk og ny på markedet. Maskinen kan skrælle tæt på et ton kartofler i timen. Når kartoflerne er skrællet, transporterer skrælleren selv kartoflerne over i et kar, og det aflaster EATs køkkenpersonale.
Kvalitetssikring i alle led
Vores kunder ønsker professionelle køkkener, der fungerer, er sikre at arbejde i og holdbare. Derfor er kvalitetssikring et vigtigt element i alle vores køkkenprojekter.
Billeder som dokumentation
Når et projekt er i gang fotograferer og dokumenterer vi løbende som en del af vores arbejde. Det blev til mange billeder hos EAT, hvor vi har tegnet og kvalitetssikret omkring 800 installationer som fx stikkontakter og afløb.
Fra vindue til dør
Vi arbejder også med kvalitetssikring før projektstart. Hos EAT forudså vi ud fra tegningerne, at der blev brug for en døråbning i stedet for et vindue, så vi kunne komme ind i bygningen på byggepladsen med vores materialer. Det hjalp både os og andre leverandører med at holde tidsplanen.
Nyt løftesystem til giga-gryder
Det er ind imellem nogle gevaldigt store køkkenmaskiner, vi leverer til vores kunder. EAT-Køkkenet bestilte fx en række gryder, der vejer over 300 kg. stykket. Og ligesom ergonomi er vigtig, når man arbejder i et storkøkken, så er ergonomi også vigtig for os, der leverer og installerer.
En af vores skarpe montører fik en idé. Sammen udviklede vi et løftesystem, der optimerer montagetiden af de tunge gryder og ja, kan sætte gryderne på plads.

Hotri som køkkenpartner til professionelle storkøkkener
Vælger I os som leverandør til jeres storkøkkenprojekt, får I en samarbejdspartner, der kan projektere, levere og servicere – og udfordre og inspirere jer på jeres idéer og ønsker til jeres køkken.
Kontakt osHotri Storkøkken A/S
Her er nogle af de køkkenprodukter, vi leverede til centralkøkkenet hos EAT skolemad
Produkter til EAT-Køkkenet
Tag fat i Jesper
Jesper var en af vores projektledere på EAT-Køkkenet.
Går I med storkøkkentanker og har brug for sparring, er I meget velkomne til at kontakte Jesper.
